Viser opslag med etiketten hjemmelavet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjemmelavet. Vis alle opslag

søndag den 3. marts 2013

Når Vasketøjskurven Er Fyldt....




...og man godt ved, at man burde få vasket, og at det jo ikke tager mere end 5 minutter at fylde maskinen og starte den og hænge de ting op skal bruges akut på en radiator. Alligevel får jeg af en eller anden grund altid mig selv overbevist om, at det er nemmere og selvfølgelig hurtigere at lave et nyt par bukser af noget stof jeg havde liggende.
Selvfølgelig er det aldrig hurtigere, for jeg begiver mig altid ud i at tegne mønstre selv og lave nye modeller hver gang jeg syer noget... mon jeg nogensinde bliver klog nok til bare at starte vaskemaskinen?



Resultatet er jeg dog helt tilfreds med. Det passer godt ind i den stil resten af hans tøj er i. Men nedtonede bodyer og små strikveste eller trøjer til at tage ud over.
Jeg har lavet modellen med hængerøv men slim fit ved anklerne. I taljen har jeg sat elastik, egentlig ville jeg have haft en lynlås eller en knaplukning, men det blev aldrig helt godt, så en elastisk talje blev det i slutresultatet. Jeg er godt tilfreds, og regner med at lave nogle flere af dem til sommer i noget stribet lærredsstof.










onsdag den 27. februar 2013

Gør Det Selv Køkken I Miniudgave


Til jul sidste år, fik jeg lavet dette køkken til det lille monster. Det stod færdig den 24 om morgenen, klar til at blive brugt juleaftensdag. Men jeg har først fået taget billeder af det nu.
Før valget faldt på et gør det selv projekt, søgte jeg nettet tyndt efter legekøkkener, som ikke var lavet af plastik. Ikea-køkkenet var med i overvejelserne, men så besluttede jeg mig for at jeg kunne lave et selv billigere end 500 som det ca koster i IKEA.
Så startede projekt byg-selv køkken. Jeg ledte alle genbrugsbutikker igennem fra København til Århus, men endte med at gøre et scoop på dba, hvor jeg fandt et gammelt tv-møbel. Da først det var fundet gik jeg igang med at skitsere hvordan jeg gerne ville have det bygget om, og heldigvis havde min far lyst til at hjælme med byggeprojektet, han er simpelthen så handy og dygtig til den slags. En af de fedeste detaljer er helt sikkert at køleskabet er magnetisk, så han kan hænge små indkøbslister og billeder på sit eget køleskab. Det var godt nok også pebret at købe magnet maling, men nu har jeg 2/3 af en dåse stående, så måske der er noget andet i lejligheden som skal være magnetisk.

Her har jeg sat det første billede jeg har af det op ved siden af det færdige produkt. Jeg er vild med hvor meget der er sket, og det er så skønt at det lille monster har et køkken til alt hans legemad.


Jeg tog lidt billeder gennem processen, desværre er billederne taget med mit mobilkamera, så de er bestemt ikke i en kvalitet jeg synes godt om, men så kan I i det mindste få en ide om hvor meget der er sket.


Her er en prisliste over hvad jeg har brugt og hvor meget det har kostet.

- Gammelt tv møbel fra dba 50 kr
- Marmorfolie til bordpladen + sort folie til kogepladerne 50 kr
- Hvid maling prøve fra Silvan 30 kr
- Magnetik maling 300 kr (men jeg har kun brugt 1/3, så prisen er ca 100 kr)
- Kasse til køkkensagerne 40 kr

Vasken er lavet af en gammel vandskål til en hund, vandhanen, krogene og håndtagene til både ovn og køleskab har jeg fået fra en jeg kender i IKEA.

I alt har køkkenet kostet 270
.....plus en masse arbejdskraft, men det var jo hyggeligt og sjovt, så skal man ikke tælle det antal timer der er brugt........